Frivillig arbejdskraft

    .................. PÅ VEJ TIL FORENINGERNE

    Mangler din idrætsforening trænere, ledere, tøjvaskere, en til at vende pølser på grille eller noget helt femte?

    Hvis svaret er ja, så er Projekt Frivillig skrædder syet til jer.

    Projekt Frivillig, der er iværksat af Socialministeriet, er et tilbud om gratis at få tilknyttet ekstra hænder til foreningsarbejdet. Der findes 250.000 elever på landets ungdomsuddannelser, som venter på at give en hånd med i idrætsforeningerne. Det eneste, din forening skal gøre, er at tilbyde dem et "frivillighedsforløb" på minimum 20 timer. Og som gulerod får eleverne til gengæld et frivillighedsbevis, som kan vedlægges eksamensbeviset.

    Med forløbene får foreningen adgang til den ressource og det potentiale, der ligger i den unge målgruppe. For hvem siger, at de unge ikke bliver hængende i foreningen, når deres "frivillighedsforløb" er afsluttet?

    På Projektfrivillig.dk kan du læse meget mere om, hvordan man kommer i gang med projektet.

    LÆS MERE HER (PDF)