Der har været en del snak om, hvordan udviklerhonorarer skal håndteres i forhold til det skattefrie grænse på 400 kr. pr. dag, så derfor vil vi lige informere om, at udviklerhonorarer pt. ikke skal medregnes under de 400 kr., som en dommer max. må tjene skattefrit i dommerhonorarer pr. dag, da udviklerhonoraret pt. udbetales som en skattefriomkostningsgodtgørelse, mens dommerhonorarerne udbetales som et skattefrit honorar, såfremt det ikke overstiger 400 kr. pr. dag.
Det betyder, at en dommer efter de nuværende retningslinjer skattefrit må få op til 400 kr. i dommerhonorarer pr. dag, samt der ud over må virke som udvikler den samme dag, uden at det får skattemæssige konsekvenser, da der er tale om 2 forskellige funktioner.
Skulle en dommers honorar komme over 400.- en enkelt dag, betyder det, at der skal svares skat af hele honoraret for den eller de dag(e), hvor det samlede honorar overstiger 400.- kroner, og ikke - som nogle fejlagtigt har troet - at der skal betales skat af hele årets dommerhonorar.
Altså: Man betaler kun skat af det beløb man har tjent på dage, hvor dommerhonoraret overstiger 400.- kroner. Udviklerhonorar udbetales som en skattefri omkostningsgodtgørelse. Dog max 4850.- kroner pr. år.
Vedr. dommerhonorar ved stævner:
Den enkelte kreds og stævnearrangørerne kan vælge, at dommerne får muligheden for enten at få op til 400.- kroner pr. dag skattefrit, eller at der fastsættes et beløb pr. kamp, ud fra defineret beregningsmåde, således at dommerne kan indtjene mere end 400.- kroner pr. dag, men så er hele beløbet skattepligtigt.
Vi håber ovenstående belyser de tvivlsspørgsmål, der måtte være.
Villy Nielsen John Borch
Formand DU-formand
Tlf. 21668015 Tlf. 29249091